Jeg har en ven som engang var en pige og nu, også snart juridisk, er en mand. Snart - ikke endnu - for han skal lige kastreres, før han kan søge om juridisk kønsskifte. Snip snap, ingen børn til dig hvis du vil skifte køn - for mænd kan ikke føde børn, siger den danske lovgivning - og så må vi sørge for, at naturen passer ind efter det.
Anyway, min ven har heller ikke de store ønsker om at få børn og han glæder sig også bare til at blive fri for den forbandede menstruationscyklus - fair nok.
Så det er nok kun mig som, ret egoistisk, tænker: Danm det er ærgerligt! For jeg ville gerne have en mandlig ven, som var gravid. Kæft vi kunne have meget sjov med at vælte Hr og Fru Danmark ned af deres heteronormative balancepind.
Til gengæld faldt jeg over denne grafiske selvbiografi: pregnant butch i stedet. Det må være det næstbedste, mens jeg venter på at lovgivningen indhenter virkeligheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar