onsdag den 7. maj 2014

Queer på Statens Museum for Kunst

Kunsten er Queer - er overskriften til Statens Museum for Kunst arrangemen: SMK fridays. 

Det er nu på fredag (9. maj) fra kl. 16 og frem og det er gratis at komme ind. 

Jeg synes jo egentlig at hele arrangementet er spændende: 

DJ Djuna Barnes finder musik frem med stemmer og genrer der leger med kønnet.  
Godiepal opfører audiosvar #29 - ved ikke helt hvad det går ud på, men denne kunstner, musiker, avantgardist, selvbestaltet akademiker mm. har helt sikkert en skæv indgangsvinkel til verden, så det kan kun blive spændende. 

Men jeg vil særligt fremhæve to begivenheder:

1: Art talk med Henrik Holm: For nyligt talte Mads Amanda Lodahl - som vi bl.a. kender fra Queer Jihad og Almindelig.com om queer aktivisme på Den Queer-feministiske redaxion - Her fremhævede Mads følelsen af, som queer person, "ikke at være et historisk eksisterende væsen". 
Netop det kan Henrik Holm måske give et indblik i, da han arbejder med queer-læsninger af hovedværker i dansk kunsthistorier.  

2: Queer Tango. Kender du ikke til queer tango endnu så bør du bestemt undersøge det nærmere! Jeg har selv skrevet en del om queer tango i Buenos Aires på en tidligere blog og i kommer helt sikker til at høre mere om det her. Helt basalt handler queer tango om at skabe et tango miljø, som ikke er begrænset af den traditionelle tangos heteronormative opbygning. Denne tirsdag på SMK har i muligheden for at komme og opleve queer tangodansere på dansegulvet og få en smagsprøve af hvad det går ud på. 

Håber vi ses på fredag.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar